Min kære familie

Efter tre måneder og en sjat så er vi alle sammen ved at indstille os på, at hjemrejsen er lige om hjørnet. Vi nyder hvert øjeblik hernede, men tankerne flyver også en smule på hjemmet og julen. Det bliver spændende at komme hjem til julen og hyggen. Hernede forstår de sig overhovedet ikke på hygge - i hvert fald ikke i dansk forstand, men så er det godt, at vi er fire volontører som kan hygge sammen!

Vi tog ud og spise her i aftes. Vi tog på den gode restaurant Poêlon - de hvides restaurant. Signe og Benjamin fik treretters  menu, hvorimod A.D. og jeg fik hovedret og dessert. Vi skulle jo nyde den sidste gang, hvor vi kom ud og spise bare os fire! Det var helt vildt hyggeligt! Det var tydeligt, at vi kendte hinandens "svage" punkter, men også de stærke. Når der var nogen der ikke ville have tomaten, som kom den over til vores kære "bror" - Benjamin, osv. Vi jokede, og alt virkede på en måde var som en familie! Vi måtte altså konstatere, at på de tre måneder vi nu har været af sted, så har vi fået opbygget os en lille dansk familie :) I alle familier er der små mundhuk, så hvorfor skulle der ikke også være det i vores? Selvfølgelig er der det, men det betyder stadig ikke, at vi ikke holder af hinanden som søskende :)

Velkommen til vores lille familie :)

Gorge De Kola

Wooooooow! Nu har jeg været på oplevelseseventyr igen :) Det var super flot. Jeg besøgte nogle klipper, hvor der løb et vandløb igennem - vandet kom selvfølgelig fra selve klipperne. Vi skulle da selvfølgelig også ned og soppe i vandet :D
Et billede siger mere end 1000 ord, så her er fire :) Nemt arbejde for mig :D

 Ud over klipperne, inden vi gik ned mellem dem.

 Hvis man gør den stor, kan man se, hvor langt der er ned til vandet.

 De kære fire volontører og vores herlige kontaktperson, Ezai! 

En dejlig afrikaner som elsker at drille os, men han får da bare igen ;)

Udsigten nedefra! :D 

Dejlig tur :) Vi må se om næste blogindlæg kan blive lidt længere.

Hvis der er nogen, der er kreativ, så er det vidst Gud!

I weekenden var vi taget med Ezai på tur til Rumsiki. Fredag eftermiddag kørte vi fra compounden omkring kl. 13.30, og så kørte vi 4 timer på ”dejlige” veje, eller?! Vejenes tilstand skulle dog ikke hindre os i at få en fantastisk tur, så Ezai havde medbragt dejlig musik og så var der ellers fest på bagsædet, hvor vi 3 piger sad.

Da vi kom til Rumsiki om lørdagen, efter at have haft en overnatning og nogle besøg i Mukolo, så kom vi til en udsigtspost… Jeg kan ikke beskrive det, så se billedet.

Bjergene, der bare kommer op af jorden. Det var helt fantastisk, og ja, min tanke var virkelig, at hvis der er nogen, som er kreativ, så er det GUD!  :D Det var fantastisk at opleve dette vidunderlige skaberværk. Danmark er nu også vældig pæn, men når man ikke er vant til bjerge, og så man ser dette! WOW! 

Søndag morgen kl. 7.30 startede vores bjergvandring, hvis vi skulle vandre ned i dalen mellem alle bjergene. Det var en skøn tur! Hold da op! Naturen var helt fantastisk, og vores guide Zakarias var også sød. Han snakkede fransk, så det var bare at følge med på sit bedste fransk. Efter en stykke tid stoppede Zakarias op og fortalte, at hvis man stillede sig op på stenen/forhøjningen, så var man to steder på engang. Det venstre ben var i Nigeria og det højre i Cameroun. Hvor var det specielt, men også utrolig fascinerende. 

Nede i dalen var der en lille ”village”, hvor det blev lavet souvenirs, så der fik vi alle købt lidt. Det var et hyggeligt lille fællesskab, og pga. udsigten så ville vi vidst alle gerne bo der, men på den anden side så var det så isoleret fra hele omverdenen. Men en skøn udsigt, det havde de. 

På turen op igen gik det bare opad! Der var ikke noget at komme efter! Zakarias havde dog heldigvis udrustet os alle med en kæp. Nu forstår jeg pointen i en kæp i den ene hånd og så ellers bare at vandre. Det var slet ikke så hårdt at gå opad, når man havde den med i den ene hånd, for så kunne man støtte sig til den, når man skulle op! Dejligt! 

På vej på gjorde vi lige stop på højderyggen, for at få taget billeder. Et helt fantastisk sted, for det var ca. midtvejs, så man kunne både se op – på flere bjerge, og ned i dalen. Det kan virkelig ikke beskrives med ord, men jeg håber, at billederne hjælper en smule.

 Her sidder jeg på højderyggen :)

 I forgrunden ser man den højderyg, som jeg sidder på i billedet ovenover :)

Bjergvandring med Mr. Bene og Bemba

I går var vi på bjergvandring med Mr. Bene (fransklærer) og Bemba (ung lærer fra college).
Det var virkelig en fantastisk tur. Den var rigtig hård, fordi man ikke er vandt til at bestige bjerge, men sikke en udsigt og stilhed! 

 Der skal vi op! 

Udsigten fra 2. stop på vej op!

 På toppen af bjerget! 

 Udsigten... Siger det ikke sig selv?!

Nåe ja, og så så vi frigående aber!!! :D Så er man virkelig i Afrika.

Det var en helt fantastisk tur! Jeg kunne fylde hele bloggen med billeder, men jeg må nok hellere stoppe! :D

Drengene

Hverdagen er for alvor gået i gang (det skulle den også helst være, når vi har været her halvdelen af tiden)! Det betyder, at formiddagen går på college og eftermiddagen hos drengene.

Der kan være blandende følelser, når man går ned til drengene. Den ene dag er man helt oppe at køre, fordi der er helt vildt mange drenge, og de har lyst til at være sammen med os, hvorimod en anden dag er der INGEN!
Det er ikke hver dag, der gemmer på helt specielle oplevelser, men det er det jo heller ikke derhjemme. Nogle gange kan være fyldt med oplevelser, hvorimod andre dage kan føles som en fiasko uden at være det.

Drengene er helt fantastiske. De har drømme og forhåbninger, som ingen anden. Det er fantastisk at sidde og snakke med en af drengene, og så hører om deres drømme om at komme til Danmark. Den måde hvorpå han formåede at forklare det på. Hans fantasi svarede til et barn på 7, og han er vel og mærke 15. Han er så kær!

Samtidig kan det også være, at de en dag kommer op til os - ved huset, for at snakke. En aften kom de op, og det ene førte til det andet, så pludselig stod vi med kameraet, og de ville have taget en masse sjove billeder med os tre piger. Det var en helt fantastisk aften, hvor man virkelig kunne mærke, at drengene holder af os - selv om de måske ikke altid ønsker at være ved det!

 Det var disse drenge, som var med på at tage billeder :)

Nogle gange kunne jeg håbe på, at jeg kom hjem med flere specielle oplevelser med drengene. Det gør jeg måske også. Der er jo to måneder tilbage!
En forespørgsel: Vil I bede for os hernede? Om at vi må kunne sætte vores præg på drengene, og at de må give os mindeværdige oplevelser? 

Lige til flere billeder:

 Et billede af Gael og jeg over hegnet :) 

 Hvis man kigger rigtig godt efter, så kan man se en afrikaner imellem/under Signe og Anne Dorthe ;) 

 Ihh, drengene skulle jo også have noget at grine af, og så er klovene Janni og Anne Dorthe på pletten :D

Internet og afslapning

Efter at have været foruden internet i 10 dage, har vi nu endelig fået internet igen. Det er faktisk rigtig hårdt for en dansker at skulle undvære internet, men det er en god lærestreg. Som dansker er det faktisk unormalt, hvis man ikke har internet i huset, og hvis man keder sig derhjemme, så kan man da lige gå på facebook og læse alle de nye opdateringer – for det er jo meget vigtigt? Eller er det?

Men inden vi mistede internet, var vi alle 4 med til lærernes internationale lærerdag, men den formoder jeg, at der kommer et blogindlæg om på Anne Dorthes blog senere i dag.

Om søndagen d. 7. oktober fik vi en sms fra Henri (en dansker, som skulle være hernede i 3 uger) efter vi havde været i kirke, om vi havde lyst til at komme med til Motel Turistique og svømme i en swimmingpool. Vi ringede til ham og sagde, at vi var klar. Han sagde, at han ville være der efter 5 min.. Efter 4,5 min stod Henri udenfor døren. Det er bestemt ikke det, som vi er vant til her i Afrika. Afrikanere siger nemlig gerne, at de er på vej, men alligevel går der minimum 30 min. Dette er en tydelig forskel på dansker og afrikaners effektivitet!

Da Henri var kommet, sad vi stadig midt i maden. Vi måtte derfor skynde os, for at få samlet alle vores ting, og så ellers af sted. Mens vi kørte, fortalte Henri en masse ting om Cameroun, fordi han har været missionær hernede for en del år siden. Det var vildt spændende.

Da vi ankom til swimmingpoolen, var det hele som en drøm. Palmer ved siden af swimmingpoolen, vandet var varmt (ikke engang lunken som i Italien). Det var VARMT! Skønt!!! :D Vi bestilte en sodavand. En kold cola på kanten af poolen med fødderne i vandet, ja så bliver det næsten ikke bedre. Vi fik lov til at bade i bikini, gå i stroptrøje og short – ja, vi følte os næsten som danskere igen! 

 Inden vi tog hjem satte vi os på nogle stole på en lang række, for at vi kunne få lidt sol. Det var helt fantastisk bare sidde og slikke sol, og så endda i Afrika! Det var virkelig surrealistisk, men det skete! Engang i mellem hoppede vi i vandet og lavede store plask! For vi får kun den fun, vi selv blander (mottoet her i Cameroun)! 

 Her ligger vi tre piger, og som man kan se ved siden af Anne Dorthe, så har vi en sodavand med os :) 

 "Vi har kun den fun, vi selv blander!"

Dejlig lørdag

I lørdags var vi på en tur i bjergene! Det var en fantastisk oplevelse, så følte man virkelig, at man kom ud og oplevede Cameroun (Garoua)!

Inden jeg kom hertil, havde jeg gjort mig nogle forestillinger om, hvordan det ville bliver, og hvordan det ville se ud.
En forestilling var, at nogle steder ville det se ud, som om at træer var smidt ned på tilfældige pladser med masser af plads omkring, og denne forestilling blev nu bekræftet! Se selv!!
Det var en fantastisk udsigt. Jeg kunne tage den vandretur på 3 timer igen, for der var så dejligt stille i forhold til larmen inde i indre-city Garoua!





Med os havde vi vores gode ven - Jonathan. Det er ham der bor i området, så han kunne sagtens vise os rundt. Han havde sin gode ven - Salomon med, og så var der en "vagt" for at beskytte os, og så var der en ven mere, som på billedet står bag kameraet.
Jonathan - rød trøje.
Salomon - helt til venstre
Vagten - helt til højre

Endnu et billede af naturen og mig!

Vores kære venner havde pludselig en overraskelse til os. De var næsten lige nået op på et bjerg, og så sagde de, at vi skulle lukke øjene og så skulle de nok vise os vej. Vejen var fyldt med sten og buskads, så det var ikke så betryggende. Hver af dem tog ved en af os, og så måtte vi ellers stole på dem. Vi gik i et stykke tid, og de blev ved med at sige "two secunds" (to sekunder), og vi måtte pænt på videre. Pludselig sagde de: "På tre må I åbne øjnene... 1..... 2...... 3......." Og vi åbnede øjnene til den smukkeste udsigt.


På billedet ovenover, har vi lige åbnet øjene, og ser derfor ud på den SMUKKE udsigt!

Lige et ekstra billede af udsigten, og lige som information, hvis man ikke har fundet ud af det, hvis man vil se billederne i større format, så skal man bare klikke på dem.

Og som det sidste, så skal I da også lige have et billede af et ensomt træ! Det var så smukt, men dog alligevel så ensomt! Selv om man kan føle sig ensom i verden, så må jeg bare erkende igen og igen, at Gud er med en, hvorend man er i verdenen.

Det var en helt fantastisk dag! Hvor kan man blive mindet om Guds vidunderlige skaberværk ALLE steder!

Glædelig oktober!