Efter at have været foruden internet i 10 dage, har vi nu
endelig fået internet igen. Det er faktisk rigtig hårdt for en dansker at
skulle undvære internet, men det er en god lærestreg. Som dansker er det
faktisk unormalt, hvis man ikke har internet i huset, og hvis man keder sig
derhjemme, så kan man da lige gå på facebook og læse alle de nye opdateringer –
for det er jo meget vigtigt? Eller er det?
Men inden vi mistede internet, var vi alle 4 med til
lærernes internationale lærerdag, men den formoder jeg, at der kommer et blogindlæg om på Anne Dorthes blog senere i dag.
Om søndagen d. 7. oktober fik vi en sms fra Henri (en dansker,
som skulle være hernede i 3 uger) efter vi havde været i kirke, om vi havde
lyst til at komme med til Motel Turistique og svømme i en swimmingpool. Vi
ringede til ham og sagde, at vi var klar. Han sagde, at han ville være der
efter 5 min.. Efter 4,5 min stod Henri udenfor døren. Det er bestemt ikke det,
som vi er vant til her i Afrika. Afrikanere siger nemlig gerne, at de er på
vej, men alligevel går der minimum 30 min. Dette er en tydelig forskel på
dansker og afrikaners effektivitet!
Da Henri var kommet, sad vi stadig midt i maden. Vi måtte
derfor skynde os, for at få samlet alle vores ting, og så ellers af sted. Mens
vi kørte, fortalte Henri en masse ting om Cameroun, fordi han har været
missionær hernede for en del år siden. Det var vildt spændende.
Da vi ankom til swimmingpoolen, var det hele som en drøm.
Palmer ved siden af swimmingpoolen, vandet var varmt (ikke engang lunken som i
Italien). Det var VARMT! Skønt!!! :D Vi bestilte en sodavand. En kold cola på
kanten af poolen med fødderne i vandet, ja så bliver det næsten ikke bedre. Vi
fik lov til at bade i bikini, gå i stroptrøje og short – ja, vi følte os næsten
som danskere igen!
Inden vi tog hjem satte vi os på nogle stole på en lang
række, for at vi kunne få lidt sol. Det var helt fantastisk bare sidde og
slikke sol, og så endda i Afrika! Det var virkelig surrealistisk, men det
skete! Engang i mellem hoppede vi i vandet og lavede store plask! For vi får
kun den fun, vi selv blander (mottoet her i Cameroun)!
Her ligger vi tre piger, og som man kan se ved siden af Anne Dorthe, så har vi en sodavand med os :)
"Vi har kun den fun, vi selv blander!"