Min kære familie

Efter tre måneder og en sjat så er vi alle sammen ved at indstille os på, at hjemrejsen er lige om hjørnet. Vi nyder hvert øjeblik hernede, men tankerne flyver også en smule på hjemmet og julen. Det bliver spændende at komme hjem til julen og hyggen. Hernede forstår de sig overhovedet ikke på hygge - i hvert fald ikke i dansk forstand, men så er det godt, at vi er fire volontører som kan hygge sammen!

Vi tog ud og spise her i aftes. Vi tog på den gode restaurant Poêlon - de hvides restaurant. Signe og Benjamin fik treretters  menu, hvorimod A.D. og jeg fik hovedret og dessert. Vi skulle jo nyde den sidste gang, hvor vi kom ud og spise bare os fire! Det var helt vildt hyggeligt! Det var tydeligt, at vi kendte hinandens "svage" punkter, men også de stærke. Når der var nogen der ikke ville have tomaten, som kom den over til vores kære "bror" - Benjamin, osv. Vi jokede, og alt virkede på en måde var som en familie! Vi måtte altså konstatere, at på de tre måneder vi nu har været af sted, så har vi fået opbygget os en lille dansk familie :) I alle familier er der små mundhuk, så hvorfor skulle der ikke også være det i vores? Selvfølgelig er der det, men det betyder stadig ikke, at vi ikke holder af hinanden som søskende :)

Velkommen til vores lille familie :)

Gorge De Kola

Wooooooow! Nu har jeg været på oplevelseseventyr igen :) Det var super flot. Jeg besøgte nogle klipper, hvor der løb et vandløb igennem - vandet kom selvfølgelig fra selve klipperne. Vi skulle da selvfølgelig også ned og soppe i vandet :D
Et billede siger mere end 1000 ord, så her er fire :) Nemt arbejde for mig :D

 Ud over klipperne, inden vi gik ned mellem dem.

 Hvis man gør den stor, kan man se, hvor langt der er ned til vandet.

 De kære fire volontører og vores herlige kontaktperson, Ezai! 

En dejlig afrikaner som elsker at drille os, men han får da bare igen ;)

Udsigten nedefra! :D 

Dejlig tur :) Vi må se om næste blogindlæg kan blive lidt længere.

Hvis der er nogen, der er kreativ, så er det vidst Gud!

I weekenden var vi taget med Ezai på tur til Rumsiki. Fredag eftermiddag kørte vi fra compounden omkring kl. 13.30, og så kørte vi 4 timer på ”dejlige” veje, eller?! Vejenes tilstand skulle dog ikke hindre os i at få en fantastisk tur, så Ezai havde medbragt dejlig musik og så var der ellers fest på bagsædet, hvor vi 3 piger sad.

Da vi kom til Rumsiki om lørdagen, efter at have haft en overnatning og nogle besøg i Mukolo, så kom vi til en udsigtspost… Jeg kan ikke beskrive det, så se billedet.

Bjergene, der bare kommer op af jorden. Det var helt fantastisk, og ja, min tanke var virkelig, at hvis der er nogen, som er kreativ, så er det GUD!  :D Det var fantastisk at opleve dette vidunderlige skaberværk. Danmark er nu også vældig pæn, men når man ikke er vant til bjerge, og så man ser dette! WOW! 

Søndag morgen kl. 7.30 startede vores bjergvandring, hvis vi skulle vandre ned i dalen mellem alle bjergene. Det var en skøn tur! Hold da op! Naturen var helt fantastisk, og vores guide Zakarias var også sød. Han snakkede fransk, så det var bare at følge med på sit bedste fransk. Efter en stykke tid stoppede Zakarias op og fortalte, at hvis man stillede sig op på stenen/forhøjningen, så var man to steder på engang. Det venstre ben var i Nigeria og det højre i Cameroun. Hvor var det specielt, men også utrolig fascinerende. 

Nede i dalen var der en lille ”village”, hvor det blev lavet souvenirs, så der fik vi alle købt lidt. Det var et hyggeligt lille fællesskab, og pga. udsigten så ville vi vidst alle gerne bo der, men på den anden side så var det så isoleret fra hele omverdenen. Men en skøn udsigt, det havde de. 

På turen op igen gik det bare opad! Der var ikke noget at komme efter! Zakarias havde dog heldigvis udrustet os alle med en kæp. Nu forstår jeg pointen i en kæp i den ene hånd og så ellers bare at vandre. Det var slet ikke så hårdt at gå opad, når man havde den med i den ene hånd, for så kunne man støtte sig til den, når man skulle op! Dejligt! 

På vej på gjorde vi lige stop på højderyggen, for at få taget billeder. Et helt fantastisk sted, for det var ca. midtvejs, så man kunne både se op – på flere bjerge, og ned i dalen. Det kan virkelig ikke beskrives med ord, men jeg håber, at billederne hjælper en smule.

 Her sidder jeg på højderyggen :)

 I forgrunden ser man den højderyg, som jeg sidder på i billedet ovenover :)