Undskyld, at der ikke er nogen billeder med denne gang, men internettet er ikke det bedste :)
Så er jeg kommet til Cameroun. :)
Vi fløj fra Kastrup kl. 06.30 tirsdag morgen, og ankom til Douala kl. 16.30 (lokal tid) – her er vi en time bagud. Det første der mødte os, var lugten af gammel sved..... Deodoranten findes åbenbart ikke hernede, det var virkelig slemt! Det næste, der mødte os, var luftfugtigheden, som også var helt vildt slem. Luften var så fugtig, men det vender man sig til. Der var ”kun” 26 grader i Douala. Vi kom videre og der var KAOS! Vi skulle have fat i vores kuffert, men det var heller ikke helt nemt, for lufthavnen var lille og menneskemængden stor. Efter kufferterne var sikkert i hus, bevægede vi os udenfor, hvor Adamau mødte os ved at sige: ”Mission Afrika”, så der var vi i sikkerhed – eller var vi??? Alle menneskerne ville gerne have vores kuffert, men vi havde hørt hjemmefra, at vi skulle sige nej – bestemt men glad. Det lykkedes dog ikke, så pludselig havde de vores kuffert. Hvem kunne vi stole på, og hvem kunne vi ikke? Det var virkelig svært at finde ud af. Da vi endelig kom ud til vores biler – med vores bagage, stod der en masse børn og tiggede om euro, men vi kan ikke redde alle, så vi kunne ikke give dem noget. Jeg følte mig utilstrækkelig! Børnene bankede på ruden til vores bil – det var virkelig ubehageligt.
Vi kom hen til gæstehjemmet og det var vældig fint efter afrikansk standard. Vi kom ud og fik noget mad – europæisk mad (det tænkte receptionisten var det bedste for os) :D
Næste dag vågnede vi til korsang – i hvert fald var der gudstjeneste lige nedenunder, hvor vi boede. Det lød egentlig vældig fint, men klokken var 06.30, og vi havde slet ikke sovet natten før, fordi vi skulle rejse med nattoget til Kastrup. Der var morgenmad kl. 07.30 og middagsmad kl. 12.30, så vi havde hele formiddagen for os selv. Vi skulle først flyve til Garoua kl. 16.30. Formiddagen gik langsomt, men vi spillede og gik en tur ud i byen, hvor der var mange mennesker – og ufattelig mange biler og motorcykler!!!
Motorcyklerne kan være overalt, så det var lige ved, at Anne Dorthe og jeg var ved at blive ramt af en motorcykel, men det skete ikke J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar