Min kære familie

Efter tre måneder og en sjat så er vi alle sammen ved at indstille os på, at hjemrejsen er lige om hjørnet. Vi nyder hvert øjeblik hernede, men tankerne flyver også en smule på hjemmet og julen. Det bliver spændende at komme hjem til julen og hyggen. Hernede forstår de sig overhovedet ikke på hygge - i hvert fald ikke i dansk forstand, men så er det godt, at vi er fire volontører som kan hygge sammen!

Vi tog ud og spise her i aftes. Vi tog på den gode restaurant Poêlon - de hvides restaurant. Signe og Benjamin fik treretters  menu, hvorimod A.D. og jeg fik hovedret og dessert. Vi skulle jo nyde den sidste gang, hvor vi kom ud og spise bare os fire! Det var helt vildt hyggeligt! Det var tydeligt, at vi kendte hinandens "svage" punkter, men også de stærke. Når der var nogen der ikke ville have tomaten, som kom den over til vores kære "bror" - Benjamin, osv. Vi jokede, og alt virkede på en måde var som en familie! Vi måtte altså konstatere, at på de tre måneder vi nu har været af sted, så har vi fået opbygget os en lille dansk familie :) I alle familier er der små mundhuk, så hvorfor skulle der ikke også være det i vores? Selvfølgelig er der det, men det betyder stadig ikke, at vi ikke holder af hinanden som søskende :)

Velkommen til vores lille familie :)

Gorge De Kola

Wooooooow! Nu har jeg været på oplevelseseventyr igen :) Det var super flot. Jeg besøgte nogle klipper, hvor der løb et vandløb igennem - vandet kom selvfølgelig fra selve klipperne. Vi skulle da selvfølgelig også ned og soppe i vandet :D
Et billede siger mere end 1000 ord, så her er fire :) Nemt arbejde for mig :D

 Ud over klipperne, inden vi gik ned mellem dem.

 Hvis man gør den stor, kan man se, hvor langt der er ned til vandet.

 De kære fire volontører og vores herlige kontaktperson, Ezai! 

En dejlig afrikaner som elsker at drille os, men han får da bare igen ;)

Udsigten nedefra! :D 

Dejlig tur :) Vi må se om næste blogindlæg kan blive lidt længere.

Hvis der er nogen, der er kreativ, så er det vidst Gud!

I weekenden var vi taget med Ezai på tur til Rumsiki. Fredag eftermiddag kørte vi fra compounden omkring kl. 13.30, og så kørte vi 4 timer på ”dejlige” veje, eller?! Vejenes tilstand skulle dog ikke hindre os i at få en fantastisk tur, så Ezai havde medbragt dejlig musik og så var der ellers fest på bagsædet, hvor vi 3 piger sad.

Da vi kom til Rumsiki om lørdagen, efter at have haft en overnatning og nogle besøg i Mukolo, så kom vi til en udsigtspost… Jeg kan ikke beskrive det, så se billedet.

Bjergene, der bare kommer op af jorden. Det var helt fantastisk, og ja, min tanke var virkelig, at hvis der er nogen, som er kreativ, så er det GUD!  :D Det var fantastisk at opleve dette vidunderlige skaberværk. Danmark er nu også vældig pæn, men når man ikke er vant til bjerge, og så man ser dette! WOW! 

Søndag morgen kl. 7.30 startede vores bjergvandring, hvis vi skulle vandre ned i dalen mellem alle bjergene. Det var en skøn tur! Hold da op! Naturen var helt fantastisk, og vores guide Zakarias var også sød. Han snakkede fransk, så det var bare at følge med på sit bedste fransk. Efter en stykke tid stoppede Zakarias op og fortalte, at hvis man stillede sig op på stenen/forhøjningen, så var man to steder på engang. Det venstre ben var i Nigeria og det højre i Cameroun. Hvor var det specielt, men også utrolig fascinerende. 

Nede i dalen var der en lille ”village”, hvor det blev lavet souvenirs, så der fik vi alle købt lidt. Det var et hyggeligt lille fællesskab, og pga. udsigten så ville vi vidst alle gerne bo der, men på den anden side så var det så isoleret fra hele omverdenen. Men en skøn udsigt, det havde de. 

På turen op igen gik det bare opad! Der var ikke noget at komme efter! Zakarias havde dog heldigvis udrustet os alle med en kæp. Nu forstår jeg pointen i en kæp i den ene hånd og så ellers bare at vandre. Det var slet ikke så hårdt at gå opad, når man havde den med i den ene hånd, for så kunne man støtte sig til den, når man skulle op! Dejligt! 

På vej på gjorde vi lige stop på højderyggen, for at få taget billeder. Et helt fantastisk sted, for det var ca. midtvejs, så man kunne både se op – på flere bjerge, og ned i dalen. Det kan virkelig ikke beskrives med ord, men jeg håber, at billederne hjælper en smule.

 Her sidder jeg på højderyggen :)

 I forgrunden ser man den højderyg, som jeg sidder på i billedet ovenover :)

Bjergvandring med Mr. Bene og Bemba

I går var vi på bjergvandring med Mr. Bene (fransklærer) og Bemba (ung lærer fra college).
Det var virkelig en fantastisk tur. Den var rigtig hård, fordi man ikke er vandt til at bestige bjerge, men sikke en udsigt og stilhed! 

 Der skal vi op! 

Udsigten fra 2. stop på vej op!

 På toppen af bjerget! 

 Udsigten... Siger det ikke sig selv?!

Nåe ja, og så så vi frigående aber!!! :D Så er man virkelig i Afrika.

Det var en helt fantastisk tur! Jeg kunne fylde hele bloggen med billeder, men jeg må nok hellere stoppe! :D

Drengene

Hverdagen er for alvor gået i gang (det skulle den også helst være, når vi har været her halvdelen af tiden)! Det betyder, at formiddagen går på college og eftermiddagen hos drengene.

Der kan være blandende følelser, når man går ned til drengene. Den ene dag er man helt oppe at køre, fordi der er helt vildt mange drenge, og de har lyst til at være sammen med os, hvorimod en anden dag er der INGEN!
Det er ikke hver dag, der gemmer på helt specielle oplevelser, men det er det jo heller ikke derhjemme. Nogle gange kan være fyldt med oplevelser, hvorimod andre dage kan føles som en fiasko uden at være det.

Drengene er helt fantastiske. De har drømme og forhåbninger, som ingen anden. Det er fantastisk at sidde og snakke med en af drengene, og så hører om deres drømme om at komme til Danmark. Den måde hvorpå han formåede at forklare det på. Hans fantasi svarede til et barn på 7, og han er vel og mærke 15. Han er så kær!

Samtidig kan det også være, at de en dag kommer op til os - ved huset, for at snakke. En aften kom de op, og det ene førte til det andet, så pludselig stod vi med kameraet, og de ville have taget en masse sjove billeder med os tre piger. Det var en helt fantastisk aften, hvor man virkelig kunne mærke, at drengene holder af os - selv om de måske ikke altid ønsker at være ved det!

 Det var disse drenge, som var med på at tage billeder :)

Nogle gange kunne jeg håbe på, at jeg kom hjem med flere specielle oplevelser med drengene. Det gør jeg måske også. Der er jo to måneder tilbage!
En forespørgsel: Vil I bede for os hernede? Om at vi må kunne sætte vores præg på drengene, og at de må give os mindeværdige oplevelser? 

Lige til flere billeder:

 Et billede af Gael og jeg over hegnet :) 

 Hvis man kigger rigtig godt efter, så kan man se en afrikaner imellem/under Signe og Anne Dorthe ;) 

 Ihh, drengene skulle jo også have noget at grine af, og så er klovene Janni og Anne Dorthe på pletten :D

Internet og afslapning

Efter at have været foruden internet i 10 dage, har vi nu endelig fået internet igen. Det er faktisk rigtig hårdt for en dansker at skulle undvære internet, men det er en god lærestreg. Som dansker er det faktisk unormalt, hvis man ikke har internet i huset, og hvis man keder sig derhjemme, så kan man da lige gå på facebook og læse alle de nye opdateringer – for det er jo meget vigtigt? Eller er det?

Men inden vi mistede internet, var vi alle 4 med til lærernes internationale lærerdag, men den formoder jeg, at der kommer et blogindlæg om på Anne Dorthes blog senere i dag.

Om søndagen d. 7. oktober fik vi en sms fra Henri (en dansker, som skulle være hernede i 3 uger) efter vi havde været i kirke, om vi havde lyst til at komme med til Motel Turistique og svømme i en swimmingpool. Vi ringede til ham og sagde, at vi var klar. Han sagde, at han ville være der efter 5 min.. Efter 4,5 min stod Henri udenfor døren. Det er bestemt ikke det, som vi er vant til her i Afrika. Afrikanere siger nemlig gerne, at de er på vej, men alligevel går der minimum 30 min. Dette er en tydelig forskel på dansker og afrikaners effektivitet!

Da Henri var kommet, sad vi stadig midt i maden. Vi måtte derfor skynde os, for at få samlet alle vores ting, og så ellers af sted. Mens vi kørte, fortalte Henri en masse ting om Cameroun, fordi han har været missionær hernede for en del år siden. Det var vildt spændende.

Da vi ankom til swimmingpoolen, var det hele som en drøm. Palmer ved siden af swimmingpoolen, vandet var varmt (ikke engang lunken som i Italien). Det var VARMT! Skønt!!! :D Vi bestilte en sodavand. En kold cola på kanten af poolen med fødderne i vandet, ja så bliver det næsten ikke bedre. Vi fik lov til at bade i bikini, gå i stroptrøje og short – ja, vi følte os næsten som danskere igen! 

 Inden vi tog hjem satte vi os på nogle stole på en lang række, for at vi kunne få lidt sol. Det var helt fantastisk bare sidde og slikke sol, og så endda i Afrika! Det var virkelig surrealistisk, men det skete! Engang i mellem hoppede vi i vandet og lavede store plask! For vi får kun den fun, vi selv blander (mottoet her i Cameroun)! 

 Her ligger vi tre piger, og som man kan se ved siden af Anne Dorthe, så har vi en sodavand med os :) 

 "Vi har kun den fun, vi selv blander!"

Dejlig lørdag

I lørdags var vi på en tur i bjergene! Det var en fantastisk oplevelse, så følte man virkelig, at man kom ud og oplevede Cameroun (Garoua)!

Inden jeg kom hertil, havde jeg gjort mig nogle forestillinger om, hvordan det ville bliver, og hvordan det ville se ud.
En forestilling var, at nogle steder ville det se ud, som om at træer var smidt ned på tilfældige pladser med masser af plads omkring, og denne forestilling blev nu bekræftet! Se selv!!
Det var en fantastisk udsigt. Jeg kunne tage den vandretur på 3 timer igen, for der var så dejligt stille i forhold til larmen inde i indre-city Garoua!





Med os havde vi vores gode ven - Jonathan. Det er ham der bor i området, så han kunne sagtens vise os rundt. Han havde sin gode ven - Salomon med, og så var der en "vagt" for at beskytte os, og så var der en ven mere, som på billedet står bag kameraet.
Jonathan - rød trøje.
Salomon - helt til venstre
Vagten - helt til højre

Endnu et billede af naturen og mig!

Vores kære venner havde pludselig en overraskelse til os. De var næsten lige nået op på et bjerg, og så sagde de, at vi skulle lukke øjene og så skulle de nok vise os vej. Vejen var fyldt med sten og buskads, så det var ikke så betryggende. Hver af dem tog ved en af os, og så måtte vi ellers stole på dem. Vi gik i et stykke tid, og de blev ved med at sige "two secunds" (to sekunder), og vi måtte pænt på videre. Pludselig sagde de: "På tre må I åbne øjnene... 1..... 2...... 3......." Og vi åbnede øjnene til den smukkeste udsigt.


På billedet ovenover, har vi lige åbnet øjene, og ser derfor ud på den SMUKKE udsigt!

Lige et ekstra billede af udsigten, og lige som information, hvis man ikke har fundet ud af det, hvis man vil se billederne i større format, så skal man bare klikke på dem.

Og som det sidste, så skal I da også lige have et billede af et ensomt træ! Det var så smukt, men dog alligevel så ensomt! Selv om man kan føle sig ensom i verden, så må jeg bare erkende igen og igen, at Gud er med en, hvorend man er i verdenen.

Det var en helt fantastisk dag! Hvor kan man blive mindet om Guds vidunderlige skaberværk ALLE steder!

Glædelig oktober!

Sidste onsdag

Volontører står op...
6.30: Volontørerne sidder og spiser morgenmad
6:55: Volontørerne er færdige med morgenmad
7:00: De kvindelige volontører er i fuld gang med dagens morgengymnastik.
7:20: Dagens morgengymnastik er færdig, og volontørerne sidder og venter på chaufføren
7:30: Chaufføren er stadig ikke kommet - nu skulle volontørerne være på college
7:35: Volontørerne ringer til Ezai (han tager ikke telefonen)
7:40: Ezai ringer til volontørerne, og han fortæller, at vi ikke skal i skole i dag, fordi præsidenten er i byen
7:42: Volontørerne er gået i seng igen.

Dette var en lidt speciel morgen. Vi var stået op - MEGET TIDLIGT, fordi vi skulle i skole. Så var vi ikke lige blevet informeret om, at pga. præsidentens ankomst, så skulle vi ikke være der. Typisk! I hvert fald er det sådan nogle ting, som man kan opleve hernede flere gange.
Tiden går bare ikke så hurtigt!
Det var også meningen, at vi skulle have et møde mandag. Det blev til tirsdag - nej onsdag. Det kom aldrig. Så måtte vi prøve igen, næste mandag, hvor vi mødtes med pastor Lucas, men han kan ikke engelsk, så vi skulle bruge en tolk, men han havde da ikke lige tid, så det blev ikke til noget!  Vi prøvede at kommunikere med pastor Lucas, så meget som vi kunne, men det er bestemt ikke meget! Øv, øv...

En sejltur

For nogle dage siden var Anne Dorthe og Benjamin ude og gå en tur. Gael (en af gadedrengene) slog sig til dem, og han gik med dem ned til vandet. Han fortalte dem, at man kan komme ud af og sejle for 2000 cfa (20 kr.). Det er helt vildt flot natur, så det ville vi selvfølgelig gerne. Vi havde derfor aftalt med Gael, at når han var færdig med skolen fredag kl. 14, så skulle vi ned til vandet, så vi kunne få en sejltur. Det blev så ikke kun Gael, der gik med, men det endte med, at der var fire drenge mere. Det var så hyggeligt J
På vej derned gik vi i langsomt tempo - Signe og jeg plejer at gå langsomt, men vi skulle jo ikke nå noget, så drengene kunne selvfølgelig ikke se nogen grund til at gå hurtigere. ;)
Da vi kom ud til vandet af, så begyndte det at blive mudret, fordi vandet er sunket så meget på det seneste. Vi skulle selvfølgelig helt ud til vandet, for ellers kunne vi jo ikke komme ud at sejle, så vi måtte glemme skoene og så bare gå igennem ALT mudret. Det skal dog siges, at hvis man skulle hoppe over store mudderpølle, så var drengene altid klar med en hånd - drengene har vanvittig mange kræfter, så det var INTET at være bange for. De tog ved!!!
Da vi kom derud, fik de arrangeret, at vi kunne komme afsted. Vi blev læsset på båden. Det var selvfølgelig ikke bare volontørerne, når nu drengene var gået med. Så i en meget lille båd, sad vi nu pludselig 8 mennesker + ham der padlede. Vi var NÆSTEN ved vandkanten, så når jeg siger, at der var 1 cm. til vandet, så lyver jeg virkelig ikke. Signe og jeg havde det bestemt ikke godt, for båden tippede også, så ja..... Vandet kom ind!
Drengene var ikke tilfredse, så vi måtte skifte båd. Vi kom over i en anden en, og der kunne vi ikke være nær så mange, så det blev os fire + manden der skulle padle + Ibrahim (en af drengene). Det var nu dejligt at have ham med. Det gav lidt tryghed :)
Nu kunne vi komme ud og sejle, men inden så stoppede Gael os ligge alle sammen, og så skulle vi lige bede for turen. Dette siger lidt om, at troen også betyder noget for drengene, og hvor var det fantastisk at mærke :)
Vi kom ud på vandet, og neeeeej hvor var det skønt. Det var helt stille. Garoua er virkelig en storby, så hvor var det fantastisk, at der var HELT stille! Wonderful! Man kunne bare sidde og hviske, og man kunne stadig høre hinanden. Smuk natur, og bare en helt fantastisk følelse at sidde der med!
Her kommer lidt billeder:

Som man kan se på billedet, så holder både Signe og jeg, Ibrahim i hånden. Han grinede meget af os, men vi havde brug for ham!

Alt i alt en helt fantastisk tur!!! :D

Lidt af hvert :)

Nu kører hverdagen.

Vi bruger en masse tid på college, og nu er vi også ved at prøve at få lidt struktur på drengenes hverdag. Det går stille for sig, men det rykker sig en smule lige så stille.

Her er et billede fra vores middagsmad en dag, og JA! Det er pandekager - amerikanske...... UHM!!!

Ja, vores dejlige pandekager!

 Fredag fik vi tilladelse til at forlade compounden UDEN en "vagt". Så det skulle så meget udnyttes. Vi gik på markedet alene, og vi fik os en god lang tur ned til vandet!
Men når nu ikke vi skulle have en vagt med, ja, så kunne lille Michael da ikke lade os gå alene, så han slog følgeskab med os. Han passede især på os, når vi gik i siden af vejen, hvis man gik to og to, så skulle han nok få råbt os op og sagt, at vi kun skulle gå én og én.

Her er Anne Dorthe og Michael gået en smule i forvejen.

 

 

Dette er helt nede ved vandet.

Jonathan fortalte, at vandet ikke plejer at være så højt. Det har vidst regnet en hel del i år.

 

Lige en lille tanke her til sidst. Det er virkelig ufattelig, hvor smuk en stjernehimmel kan være. Den er smuk i Danmark, men den er bestemt også smuk hernede. Det er som om, at når man ser, at folk har en del mindre materielle goder, så sætter man pludselig pris på tingene på en hel anden måde. Så næste gang at der er stjerner, så gå ud og se himlen! Tænk på at uanset hvor i verden man er, og hvor meget man har, så er stjernehimlen næsten ens - i hvert fald ufattelig smuk!

Guds skaberværk er kreativt og vidunderligt!



Vores afrikanske kjoler!

SÅ HAR VI FÅET VORES KJOLER!!!!!

Os piger i vores nye kjoler.

Og så et billede af mig i min nye kjole.

 

Vi er allerede i gang med at finde en, som kan tage med os på markedet, så vi kan få købt noget nyt stof til nye kjoler!!! :D Vi glæder os allerede igen. 

Sikke en morgen :)

Her til morgen ville vi sove en smule længe. Vi havde fri, men selvfølgelig skulle vi også op i kirke. Da vi står op, har jeg modtaget en sms fra Jonathan. Der stod: Oh wake up! (på dansk: Oh vågn op!) Derefter stod der en masse bibelvers, som han havde fundet til os. Det var en sjov morgenbesked.
Det første bibelsted var:
Ordsprogenes bog 20,13:
Hold ikke så meget af søvn, at du forarmes;
luk øjnene op og spis dig mæt!

Vi konkluderede, at han måtte have været på besøg meget tidligt om morgen, og da vi ikke var stået op, så havde han fået forskellige bibelvers til hver af os. De første 3 var til os alle, og derefter var der nogle individuelle. Det var en fantastisk morgenbesked. Dette er også et godt eksempel på, hvordan religion/tro er offentlig her i Cameroun. Det skal så også lige siges, at i går snakkede vi tro og læste i Bibelen sammen med Jonathan, og det var helt fantastisk.

En opfordring... Læs salme 1! Vi snakkede om den sammen med ham. Læs i særlig mærke til vers 3, det har fået stor betydning for mig.

Signe og jeg er også i gang med at nå at læse hele Bibelen, mens vi er hernede. Det er et stort projekt, og det er overhovedet ikke sikkert, at vi når det, men det er fantastisk at læse ca. det samme, og bagefter diskutere eller bare snakke om, hvad man har fået ud af det.
Til i dag søndag har vi alle fire skulle læse Johannesevangeliet, så det skal vi formodentlig have os en snak om i dag. Det er skønt at være hernede med nogle, som man deler sin tro med.

Første uge på college

I mandags tog vi ud på college, men skolen var lige startet efter sommerferien, så alle elever og lærer var ikke kommet, og derfor skulle vi bare tage hjem igen efter mødet med vicerektor. Det lød til dem, at der først ville blive styr på det i næste uge, men at vi stadig skulle møde til et møde tirsdag morgen kl. 7.30 (det er der, hvor skolen starter hernede). Tirsdag morgen kom vi til mødet, og derefter skulle vi åbenbart følge undervisningen alle sammen. Signe og jeg skal følge en mand, der hedder Wujung (eller hvordan det nu staves), mens Benjamin og Anne Dorthe skal følge Mr. Bene, som er den lærer, de tidligere volontører har fulgt. Mr. Wujung er ikke kommet tilbage til skolen endnu, så vi skulle alle sammen følge Mr. Bene, men inden da blev vi vist hen til en klasse, for vi tænkte, at vi skulle præsenteres. Det skulle vi også, men det skulle vi selv klare, for vicerektoren sagde noget på fransk, og derefter gik han. Så stod vi med en klasse på ca. 20-25 elever (alle elever var ikke kommet endnu), og vi skulle selv stå for undervisningen. Gode råd var dyre, men jeg har altid haft en lille drøm om at blive en lærer, når jeg bliver ældre, og nu havde jeg muligheden for at afprøve alle de forskellige ting, som jeg gerne ville. Det gjorde jeg. De andre havde ikke så meget lyst, så pludselig var det mig, der kørte undervisningen. En meget afrikansk og spændende oplevelse!

Resten af ugen har vi fulgt Mr. Bene, det har vi fået mange spændende og overraskende oplevelser ud af.

Det er hverken godt eller skidt, det er bare ANDERLEDES!

Så har vi vidst mærket, hvad det vil sige at være i Afrika!

I dag begynder skolen - college, og vi skulle derud og se skolen, så vi kunne finde ud af vores program, og derved komme igang med vores hverdag hernede. Vi ankommer til skolen. Eleverne er igang, så skolen ER startet. Vi skulle snakke med vicerektor, fordi rektoren var i Yaounde. Vi ventede og ventede. Vi stod udenfor og ventede én time - wow! Derefter kom vi så ind, og så fik vi afvide, at alle lærerne ikke er kommet tilbage endnu, så skemaet er ikke helt fastlagt, derved kan vi heller ikke komme i gang med at undervise/assistere undervisningen. ØV! Jeg havde virkelig håbet på, at i denne her uge ville hverdagen begynde at komme igang, men nej - endnu en uge til afslapning. Nu gider jeg ikke være på ferie mere! :/
Men okay, Mr. Bene (vores fransklærer) kommer her om en times tid og skal planlægge, hvordan vi gør med undervisningen i fransk. Det bliver dejligt at få en smule styr på det :)
Det skal så også lige nævnes, at vi dog skal derud igen i morgen til et møde kl. 07.30. Jeg aner ikke, hvad vi skal snakke om, men så er der da noget på programmet :D

Meningen var også, at i dag skulle Malene og Helene rejse til Kaélé. De var klar til at tage afsted kl. 9, men hørte senere at det først blev kl. 13.00. Da klokken næsten var 13, så kom Ezai og fortalte at Samuel (deres kontaktperson i Kaélé) havde ringet og udskudt det til i morgen, fordi de har regnet så meget, at vejene er helt smadret, så han turde ikke sende dem ud på vejene. Vi er vældig glade for, at de passer så godt på os, men lad os da nu komme videre!! :D

Men okay.. Helene og Malene er her stadig - det er fint, så kan vi hygge et døgn mere (træls for dem), men så mødte vi lige kirkepræsident Goyek, som fortalte at når nye børn kom til byen, så måtte faderen jo invitere dem på middag. Han er dog først lige kommet hjem fra Yaounde eller Douala, og hans kone har meget travlt. Så han inviterede os på restaurant i aften. Altså han ser sig selv, som vores afrikanske far, og vi er så hans børn. Det er så skønt at møde en så venlighed og gæstfrihed. Man kan virkelig ikke andet end at elske vores herlige kirkepræsident - Goyek!

Så er der hygge i stuen :)

 

Ja, ingen kan klage over sengen. Da i hvert fald ikke hvis man lide at sove i et hul eller på en jernstang :) 

Lidt flere billeder

Dette er vores hus. Til højre bor Benjamin og til venstre bor 5 piger. Her kan I se, hvad der sker på en almindelig eftermiddag, hvor det er meget varmt.

Her kan man se hvor meget vand der pludselig bare kommer. Det begynder at blæse op, og det er tegnet til at vasketøjet skal ind.

Nyt herfra :)

Her i Cameroun går alt jo godt. Vi har allerede været hjemmefra i en uge. Tingene hernede går i deres helt eget tempo. Hvis ikke vi når det i dag, ja så når vi det nok i morgen eller overmorgen.
Skolen er ikke startet endnu, så vi bruger mest tiden på at vende os til at være sammen med gadedrengene, og så at vende os til at bo sammen, lave mad sammen osv.

Til folk der ikke ved det, så bor jeg sammen med 4 piger lige pt. Det skal jeg gøre indtil d. 3. september, hvor to af dem tager til Kaélé, som er en by 2,5 times kørsel fra Garoua, hvor jeg er. 5 piger i en lille lejlighed er meget, men det fungerer. :)
Vi har et super godt kristen fællesskab her. Ikke bare indbyrdes, men også over hele compounden. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i kirken, og det er en fantastisk fornemmelse.
Indbyrdes har vi det også fantastisk. I aftes sad vi og lærte en sang fra Fællessang, som vi kan synes, hvis de gerne vil have, at vi skal synge for dem. Sangen hedder: "Lord I come before you", og det har pludselig fået en helt anden betydning, fordi vi sad og snakkede om, hvad vi forstod ved den, og det har på en måde fået en ny mening for mig. Det er fantastisk hele tiden at være i dette kristne fællesskab, hvor vi kan dele tingene med hinanden, uden at det bliver mærkeligt eller lign.

Vi er kommet herned i regntiden, så alt er frodigt. :) Det betyder, at når der regner, så laver afrikanerne ingenting! Det kan sammenlignes lidt med, når vi sneer inde derhjemme, så holder vi også fri. Her sker det bare næsten hele tiden - i hvert fald når det er regntid.

Lige et billede, som viser hvor frodigt der er henede lige nu. Man kan også lidt se husene, som menneskerne almindeligvis bor i - nederst i billedet :)

I søndags var det første gang vi var i kirke, og det var rigtig spændende. Det tog "kun" 2,5 time, så det var jo faktisk en kort gudstjeneste :) Der var ikke så meget sang, som jeg forventede, men mon ikke det kommer på søndag eller senere.
Vi lavede en lille bommert, men det var gjort i den bedste mening. Vi skulle op og give penge til indsamling. Nogle få begyndte at gå, men vi vidste ikke om vi skulle gå eller ej. Vi tænkte, at det skulle da i hvert fald ikke se ud, som om at vi ikke ville give noget, så vi rejste os og gik op. Da vi kom ned igen, grinede og smilte folk til os, men ja ja - vi er jo "narsara" (hvilket betyder "hvid" på fulfulde), så det tænkte vi ikke mere over. Pludselig gik det op for mig, at man skulle op og give efter tur. De tog række for række, og vores var den næste sidste....... UPS! Men nåe ja, hvis det er den mindste fejl, så overlever vi nok. :D
I kirken foregår alt på fransk - undtagen én sang på engelsk, som et kor sang, og da vi selv præsenterede os på engelsk. Så prædiken kan godt virke lidt lang, derfor har tidligere volontører rådet til at tage en bibel med, så man kunne sidde og læse lidt. Jeg fik læst de første 5 kapitler af Johannesevangeliet.

 Første gang i kirke. Vi har endnu ikke fået vores afrikanske tøj lavet endnu :)

I går skulle vi på markedet, og det var vi ventet på noget længe. Først var det meningen at vi skulle afsted lørdag kl. 10., men kl. 8 stod Damaris (kirkepræsidentdatter, som kan engelsk) udenfor vores dør og sagde, at "the driver" (chauffør) var kørt. Hun vidste ikke, hvornår han kom tilbage igen, så vi måtte pænt vente til mandag. Mandag kom vi ikke afsted, men tirsdag...... Vi kom afsted. kl. 10.30 (skulle egentlig have været 10), men så ville bilen ikke starte. Vi var 7 i en 5 personesbil, men det gik jo fint. Når bilen ikke vil starte, så bruger man da bare et koben, som man sætter ned i motoren og slår godt til, så starter bilen nemlig til sidst. Vi blev ret hurtig enig om, at vi ville have ønsket vi have et skjult kamera, for det var hammer sjovt men også vildt mærkeligt.

I går aftes kl. 16. havde vi strømafbrydelse, og vi har endnu ikke fået strøm. Det er godt nok strøm på Ezais kontor, så derfor kan jeg skrive lige nu, men i vores lejlighed er der ingen strøm. Nu forstår man, hvorman man bruger gaskomfur i stedet for elektrisk komfur :)

Jeg må lige indskyde, at når man er i Afrika (Cameroun), så kan man godt komme til at savne: kage, mælk, CHIPS, flæskesteg osv., men så er det godt, at man kan lave en....... Dam, dam, dam...... BANANKAGE!!! Orh, vi kan spise så meget banankage, og det er så lækkert :) Men jeg savner stadig mine dejlige chips ;)

I skal lige til slut have endnu et billede af mig og de andre volontør og drengene :)

Alle volontørerne - udentagen Signe, som står bag kameraet. 

Eftermiddagen sammen med en masse børn

 

Der bliver gjort rent og vasket op :) 

Her er jeg sammen med de dejlige drenge :)
Jeg prøver at lære navnene, men jeg kan ikke helt huske dem alle.