lørdag den 22. september 2012

En sejltur

For nogle dage siden var Anne Dorthe og Benjamin ude og gå en tur. Gael (en af gadedrengene) slog sig til dem, og han gik med dem ned til vandet. Han fortalte dem, at man kan komme ud af og sejle for 2000 cfa (20 kr.). Det er helt vildt flot natur, så det ville vi selvfølgelig gerne. Vi havde derfor aftalt med Gael, at når han var færdig med skolen fredag kl. 14, så skulle vi ned til vandet, så vi kunne få en sejltur. Det blev så ikke kun Gael, der gik med, men det endte med, at der var fire drenge mere. Det var så hyggeligt J
På vej derned gik vi i langsomt tempo - Signe og jeg plejer at gå langsomt, men vi skulle jo ikke nå noget, så drengene kunne selvfølgelig ikke se nogen grund til at gå hurtigere. ;)
Da vi kom ud til vandet af, så begyndte det at blive mudret, fordi vandet er sunket så meget på det seneste. Vi skulle selvfølgelig helt ud til vandet, for ellers kunne vi jo ikke komme ud at sejle, så vi måtte glemme skoene og så bare gå igennem ALT mudret. Det skal dog siges, at hvis man skulle hoppe over store mudderpølle, så var drengene altid klar med en hånd - drengene har vanvittig mange kræfter, så det var INTET at være bange for. De tog ved!!!
Da vi kom derud, fik de arrangeret, at vi kunne komme afsted. Vi blev læsset på båden. Det var selvfølgelig ikke bare volontørerne, når nu drengene var gået med. Så i en meget lille båd, sad vi nu pludselig 8 mennesker + ham der padlede. Vi var NÆSTEN ved vandkanten, så når jeg siger, at der var 1 cm. til vandet, så lyver jeg virkelig ikke. Signe og jeg havde det bestemt ikke godt, for båden tippede også, så ja..... Vandet kom ind!
Drengene var ikke tilfredse, så vi måtte skifte båd. Vi kom over i en anden en, og der kunne vi ikke være nær så mange, så det blev os fire + manden der skulle padle + Ibrahim (en af drengene). Det var nu dejligt at have ham med. Det gav lidt tryghed :)

Nu kunne vi komme ud og sejle, men inden så stoppede Gael os ligge alle sammen, og så skulle vi lige bede for turen. Dette siger lidt om, at troen også betyder noget for drengene, og hvor var det fantastisk at mærke :)
Vi kom ud på vandet, og neeeeej hvor var det skønt. Det var helt stille. Garoua er virkelig en storby, så hvor var det fantastisk, at der var HELT stille! Wonderful! Man kunne bare sidde og hviske, og man kunne stadig høre hinanden. Smuk natur, og bare en helt fantastisk følelse at sidde der med!

Her kommer lidt billeder:
Som man kan se på billedet, så holder både Signe og jeg, Ibrahim i hånden. Han grinede meget af os, men vi havde brug for ham!



Alt i alt en helt fantastisk tur!!! :D

1 kommentar:

  1. Tusind tak for beskrivelse og billeder. Jeg bliver rigtig glad, hver gang der er nyt på bloggen :)Det er lidt svært at forestille sig, hvad det er I ser/oplever men dejligt med billeder! Det hjælper da lidt på forståelsen.
    Knus

    SvarSlet