mandag den 3. september 2012

Det er hverken godt eller skidt, det er bare ANDERLEDES!

Så har vi vidst mærket, hvad det vil sige at være i Afrika!

I dag begynder skolen - college, og vi skulle derud og se skolen, så vi kunne finde ud af vores program, og derved komme igang med vores hverdag hernede. Vi ankommer til skolen. Eleverne er igang, så skolen ER startet. Vi skulle snakke med vicerektor, fordi rektoren var i Yaounde. Vi ventede og ventede. Vi stod udenfor og ventede én time - wow! Derefter kom vi så ind, og så fik vi afvide, at alle lærerne ikke er kommet tilbage endnu, så skemaet er ikke helt fastlagt, derved kan vi heller ikke komme i gang med at undervise/assistere undervisningen. ØV! Jeg havde virkelig håbet på, at i denne her uge ville hverdagen begynde at komme igang, men nej - endnu en uge til afslapning. Nu gider jeg ikke være på ferie mere! :/
Men okay, Mr. Bene (vores fransklærer) kommer her om en times tid og skal planlægge, hvordan vi gør med undervisningen i fransk. Det bliver dejligt at få en smule styr på det :)
Det skal så også lige nævnes, at vi dog skal derud igen i morgen til et møde kl. 07.30. Jeg aner ikke, hvad vi skal snakke om, men så er der da noget på programmet :D

Meningen var også, at i dag skulle Malene og Helene rejse til Kaélé. De var klar til at tage afsted kl. 9, men hørte senere at det først blev kl. 13.00. Da klokken næsten var 13, så kom Ezai og fortalte at Samuel (deres kontaktperson i Kaélé) havde ringet og udskudt det til i morgen, fordi de har regnet så meget, at vejene er helt smadret, så han turde ikke sende dem ud på vejene. Vi er vældig glade for, at de passer så godt på os, men lad os da nu komme videre!! :D

Men okay.. Helene og Malene er her stadig - det er fint, så kan vi hygge et døgn mere (træls for dem), men så mødte vi lige kirkepræsident Goyek, som fortalte at når nye børn kom til byen, så måtte faderen jo invitere dem på middag. Han er dog først lige kommet hjem fra Yaounde eller Douala, og hans kone har meget travlt. Så han inviterede os på restaurant i aften. Altså han ser sig selv, som vores afrikanske far, og vi er så hans børn. Det er så skønt at møde en så venlighed og gæstfrihed. Man kan virkelig ikke andet end at elske vores herlige kirkepræsident - Goyek!

Så er der hygge i stuen :)
 
Ja, ingen kan klage over sengen. Da i hvert fald ikke hvis man lide at sove i et hul eller på en jernstang :) 

2 kommentarer:

  1. Dejligt at høre fra dig igen. Jeg er vild med din overskrift. Det er måske en sætning I øver jer rigtig meget på:)
    Held og lykke med fransk undervisningen.

    SvarSlet
  2. Overskriften prøver vi at leve efter - både i undervisningen men også genrelt.
    Vi er endnu ikke startet med franskundervisningen, men Mr. Bene regner med, at vi starter på mandag, så det bliver dejligt :)

    SvarSlet